LYKKEMOSEGAARD - anno 1825


Lykkemosegaard er en gammel trelænget gård med rigtig bindesværksidy fra 1825, der ligger lige udenfor landsbyen Bissinge med kig til Steges kirketårn mod nord og Østersøen mod syd. Vi byder på en 11.000 kvm stor naturgrund, som er delt op i gårdens gamle have og ”marken”, som nu huser vores telt- og shelterplads. Her kan du altid finde et hjørne med fred og ro. Nyd livet på en af vores terrasser eller hyggelige bænke.


Vi har ofte rådyr, harer, fasaner og selvfølgelig masser af småfugle i haven. Hertil kommer en ræv i ny og næ. Når vejret er vådt, ser vi ofte skrubtudser, frøer og salamandre, og så har vi selvfølgelig masser af insekter, som f.eks. vores humlebier i boet under stalden.


Vi har langt til nærmeste nabo og lokalområdet indbyder til gåture og en stille stund med dejlig udsigt. Gå f.eks. en tur langs stranden til Tøvelde-stenen eller ind til Stege, hvor du går langs Stege Nor det meste af vejen. Markerne, som omkranser Lykkemosegaard, dyrkes af vores nabo gennem mange år og her finder du korn, raps, kløver eller roer – det varierer.


Du kan se, om vores gård er ledig til din ferie lige her på Airbnb 








Hold ferie på vores gamle gård på Møn

Fra 2021 udlejer vi vores gamle gård i perioder i løbet af året, hvor vi ikke skal bruge den. Gåden er vores private "hideaway" på landet og absolute ynglingsted at slappe af, nyde naturen og livet i det fri. Det er derfor i hverken prangende eller luksuriøst, men et rustikt og velholdt  sted med alt det nødvendige til en god ferie og lækre outdoor-faciliteter - vi har flere bålsteder, stjerneshelter med kig til stjernerne og udekøkken på grunden. Vi lejer ud i minimum 2 nætter - og helt op til 14 dage. 


Lidt om det praktiske
I stuehuset på Lykkemosegård er der plads til 4 (6) voksne og 2-3 børn. Vi har 2 soveværelser på 1. sal og 2 mindre soveværelser i stuehuset, hvor det ene lille værelse har en køjeseng med 2 køjer. Vi har sommer- og vinterdyner til 6 personer (med hovedpuder), og målene på sengene mht. lagner findes i de praktiske oplysninger, som du får ifb. med bookingen. 


Derudover har vi tre stuer og en spisestue, der ligger i forlængelse af køkkenet, og hvor der en flot panoramaudsigt over Høje Møn.


Der er 2 x TV (kun med Google chromecast til streaming), trådløst fibernet i hele huset, et musikanlæg, opvaskemaskine, køl og frys samt vaskemaskine og tørretumbler. 


Opvarming af stuehuset sker med tre varmepumper på el, der kan suppleres med el-gulvvarme i køkken og badeværels, og vores to store Morsø-brændeovne.  


I alt er stuehuset med entre og 1. sal omkring 270 m2, så der er masser af plads at boltre sig på!


På gården er der desuden masser af vores private nips, bøger og spil, som vi er gamle for, og som vi håber, at I vil passe lige så godt på som os.


Booking

Der er billeder af alle værelserne nedenfor, og gården kan lejes igennem Airbnb lige her. Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe til os for at høre nærmere om ledige datoer og booke direkte.